top of page

Nye designs 

DenneDe

Jeg arbejder intuitivt med at fange indtryk fra naturen og andre inputs og visualisere det i mine smykker. Jeg designer og skaber smykkerne i mit værksted i Rørvig. Jeg lader det eksklusive og det enkle gå hånd i hånd, og udfordrer hele tiden mig selv med nye teknikker. Jeg er fascineret af både det håndværksmæssige aspekt og valg af materialer og hvordan disse spiller smukt sammen. Mine designs er eklektiske og indeholder elementer fra mange retninger indenfor smykkekunsten. 

Valmue ringen

3.1.jpg
3.2.JPG

Det er valmuens frøstand, der har inspireret mig til dette design. Rigtige mange frøstande er meget dekorative og har spændende former. En tahiti perle er selve frøstanden og på toppen er en lille turmalin i en sølvfatning.

2.1.JPG
2.3.jpg
2.2.JPG

Satellit ring

Satellitter bevæger sig i faste baner rundt om jorden. De krydser hinanden i passende afstande med fastlagte koordinater. Det er disse krydsende baner, der har inspireret mig til denne ring.

Ringen er formet af to ringe af 2,0 mm enten sølv eller guldtråd i to forskellige størrelser. De er sat sammen med en vinkel på omkring 30 grader, der giver dette helt særlige udtryk af satellitternes krydsende baner rundt om jorden, og samtidig er ringen behagelig at bruge.

Det er et design, jeg vil videreudvikle her i 2021.

Ringe i vandet halssmykke

5.3.JPG
5.1.JPG

Inspirationen til dette halssmykke er fra udtrykket brede sig som ringe i vandet. Det er et udtryk vi anvender om noget, der bliver mere og mere omfattende; udvikler sig hurtigt og uimodståeligt.  De tynde sølvringe i tre forskellige størrelser er samlet, så de danner forskellige former, der minder om ringe i vandet.

bottom of page