Nye smykker af arveguld

Saturn ring lavet af arveguld 

Viklet guldring af arveguld

To ens dots lavet af arveguld.

En mors gave til sine to døtre.

Jeg holder rigtigt meget af at lave unikke smykker og tager gerne imod de fleste udfordringer/opgaver.

 

Hvordan gør vi det så?

 

Meget kan vi aftale via mail og telefon, men et personligt møde er også en mulighed.

 

Det er en god ide at du i forvejen har gjort dig nogle tanker/ideer, måske et billede eller en tegning.

 

Har du arveguld, sten/perler, der skal indgå i dit nye smykker?

 

Det kan ikke betale sig at omsmelte arvesølv, jeg gør det dog hvis, det har en stor affektionsværdi.

 

Jeg må tage forbehold for beskadigelse af sten og perler, specielt hvis de først skal afmonteres et arvesmykke. Selv en diamant, kan sprænge, hvis den har en gammel skade eller fejl. Perler kan ikke tåle at blive opvarmet, så det er ikke altid at på limet perler kan genanvendes.

 

Arveguldet skal som minimum være 14 karat/stemplet 585. Hvis du ønsker at få stemplet dit nye smykke skal der tilsættes 24 karat guld, for at smykker kan holde sin lødighed.

 

Hvad koster det at få lavet er unika smykke?

 

Prisen afhænger af flere faktorer.

 

Først og fremmeste hvor meget guld der skal anvendes og har du selv guldet, eller skal jeg indkøbe guld. Det samme gælder for sten og perler.

 

Dernæst selve arbejdsprocessen - om det er et simpelt eller mere avanceret smykke du ønsker, og om du ved præcis hvordan dit smykke skal se ud, eller der skal bruges ekstra tid til en design processen.

 

Jeg giver dig altid en nogenlunde pris, inden jeg går i gang med arbejdet. Sker der større ændringer undervejs, vil jeg kontakte dig, for at vende det fx indkøb at ædelsten er dyrere end først antaget.

 

Hvornår vil dit smykke så være klar til dig?

 

Du skal regne med en leveringstid på cirka 3 uger, fra den dag du bestiller smykket. I travle perioder kan der godt gå lidt længere tid, men det vil jeg informere dig om.

 

Hvordan med betalingen? ​

 

Ved større opgaver, vil jeg bede om et depositum på 25% af den samlet pris. ​

 

Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten frafalder ved special bestillinger, men jeg forsøger selvfølgelig altid at imødekomme dine behov, skulle du ikke være fuldt ud tilfreds.

Bombus Smykker v/ Susanne Falgaard.

CVR-nr: 38524941

MobilePay: 48 254

Vandværksvej 12 A, 4581 Rørvig.

Besøg mit værksted ved forudgående aftale

på mobil 24 83 63 12

  • Facebook Clean
  • Instagram Clean