Søg
  • Susanne Falgaard

Sådan finder du frem til din ringstørrelse


Jeg bliver jævnligt spurgt om hvordan man finder frem til sin ringstørrelse, så derfor får I et par tips og tricks her.

Din ring skal have den rette størrelse til dig, så du føler, at den er behagelig at have på. Derfor er det vigtigt, at finde den helt rigtige ringstørrelse til den finger, ringen skal sidde på.

I Danmark måler vi ringstørrelsen af fingeren i millimeter - som fx størrelse 54 - der fortæller, at den indvendig diameter på ringen er 54 mm. Kender jeg det mål/størrelse, så kan jeg beregne mig frem til resten. Brede ringe skal ofte være en størrelse større, men det beregner jeg ved fremstillingen.

  • Nemmest er naturligvis at gå til din nærmeste guldsmed og bede om at få målt din ringstørrelse.

  • Find en ring, som passer godt på den finger, der skal bruges og mål den indre diameter med en skydelære. Har du ingen skydelære, så læg ringen på et stykke papir og tegn rundt inde i den. Mål nu diameteren.

  • Snore-metoden: Tag et stykke snor på ca. 20 cm i længden. Fx gavebånd – ikke sytråd, det er for tyndt. Kom snoren to gange rundt om den finger, du ønsker at bære ringen på - her er det vigtig, at du er præcis, så båndet ikke sidder hverken for stramt eller for løst. Markér med en tusch i en tværgående linje hen over begge snore. Tag snoren af fingeren igen, og mål afstanden mellem de to mærker i millimeter.

  • Få målt din ringstørrelse hos mig, enten ved at komme forbi mit værksted (efter aftale), eller når du møder mig på de forskellige kunsthåndværkermarkeder, som jeg deltager på.

Flere gange har jeg haft følgende opringning og samtale: ”Jeg har fået et af dine visitkort stukket i hånden, der er sat en ring omkring en ring og der er skrevet to tal udfor…sådan en vil jeg gerne give min kone, så hvordan gør vi det?”

Jeg bliver bare så glad, når en mand ringer og siger sådan…og det ender med, at mindst tre mennesker bliver glade.. manden, kone og jeg.

Ens fingre kan i løbet af en dag og/eller løbende ændre tykkelse/størrelse. Der er flere faktorer, der gør sig gældende Fx: temperaturen, fysisk aktivitet, alder, sygdomme fx gigtlidelser mm.

Hvis du har spørgsmål, til det jeg har skrevet, er du altid meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, så skal jeg nok guide dig.


102 visninger

Bombus Smykker v/ Susanne Falgaard.

CVR-nr: 38524941

MobilePay: 48 254

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Ikon

Besøg mit værksted ved forudgående aftale

på telefon: 24 83 63 12

NB: Jeg udfører udelukkende reparationer på de smykker jeg har lavet. Respektere venligst dette.