Sådan finder du din ringstørrelse

Jeg bliver jævnligt spurgt om hvordan man finder frem til sin ringstørrelse, så derfor får I et par tips og tricks her.

Det er vigtigt at din ring har den rette størrelse til dig, for at du føler at den er behagelig at have på. Derfor er det vigtigt at finde den rette ring størrelse til den fingre ringen skal sidde på.


I Danmark måler vi ringstørrelsen som omkredsen af fingeren i millimeter som fx størrelse 54, der fortæller at den indvendig diameter på ringen er 54 mm. Kender jeg det mål/størrelse, så k




an jeg beregne mig til resten. Bredde ringe, skal hyppigt være en størrelse større, men det beregner jeg mig til ved fremstillingen.


· Nemmest er naturligvis at gå til din nærmeste guldsmed og bed om at få målt din ringstørrelse.


· Find en ring, som passer godt på den finger, der skal bruges og mål den indre diameter med en skydelære. Har du ingen skydelære, så læg ringen på et stykke papir og tegn rundt inde i den. Mål nu diameteren.


· Snore-metoden: Tag et stykke snor på ca. 20 cm i længden. Fx gavebånd – ikke sytråd, det er for tyndt. Kom snoren to gange rundt om den finger, du ønsker at bære ringen på - her er det vigtig at du er præcis, så båndet ikke sidder hverken for stramt eller for løst. Markér med en tusch i en tværgående linje hen over begge snore. Tag snoren af fingeren igen, og mål afstanden mellem de to mærker i millimeter.


· Få målt din ringstørrelse hos mig, enten ved at komme forbi mit værksted (efter aftale), eller når du møder mig på de forskellige kunsthåndværkermarkeder, som jeg deltager på.


Flere gange har jeg haft følgende opringning og samtale: ”Jeg har fået et af dine visitkort stukket i hånden, der er sat en ring omkring en ring og der er skrevet to tal udfor…sådan en vil jeg gerne give min kone, så hvordan gør vi det?”


Jeg bliver bare så glad, når en mand ringer og siger sådan…og det ender med at mindst tre mennesker bliver glade.. manden, kone og jeg.

Ens fingre kan i løbet af en dag og/eller løbende ændre tykkelse/størrelse. Der er flere faktorer, der gør sig gældende Fx: temperaturen, fysiskaktivitet, alder, sygdomme fx gigtlidelser mm.

Hvis du har spørgsmål til det jeg har skrevet, er du altid meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, så skal jeg nok guide dig.

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle